Vi fejrer fem årtier, hvor vi har dedikeret os til innovationer inden for værkstedsaktiviteter

13 / 09 / 2022

Marketing

Det er vores fødselsdag, og det føles bestemt ikke, som om 1972 ligger 50 år tilbage, men det har været en rejse med konstant udvikling. Vi har aldrig hvilet på laurbærrene i den tro, at vores mission var fuldført, så mens vi ønsker os selv et »tillykke med fødselsdagen«, er det også en mulighed for at reflektere over det, vi har opnået, hvordan vi har ændret os, og hvordan vi kan forme fremtiden.

Selvom køretøjer og teknologi ændres kontinuerligt, har vores mission altid været den samme: Vi arbejder hver dag frem mod at levere de mest innovative, præcise og omfattende tekniske informationer til bilsektorens eftermarked.

Lad os tage et nostalgisk tilbageblik

Vores løsninger har været banebrydende i halvtreds år, så lad os se på, hvordan tingene har ændret sig.

Autodata blev grundlagt i 1972 i Maidenhead, Berkshire. Dengang producerede vi trykte manualer til bilejere og entusiaster, så de kunne udføre reparationer på deres egne køretøjer. Disse publikationer blev populære i løbet af 1970’erne og 1980’erne, hvilket medførte international vækst for virksomheden.  Selvom instruktionsbøgerne fortsat blev trykt indtil starten af 1990’erne, var Autodata her allerede begyndt at fokusere på professionelle mekanikere og producerede utallige publikationer til værksteder. Også bøgerne udviklede sig, så i stedet for at fokusere på én køretøjsmodel i hver bog, fokuserede bogen i stedet på én opgave såsom udskiftning af tandremmen, men for hundredvis af køretøjsmodeller.  Denne ændring medførte snart international vækst for Autodata, og vores professionelle tekniske data og vejledninger blev anvendt over hele Europa, USA og Australasien.

En del af den elektroniske revolution

Da det begyndte at blive for besværligt med bøgerne, var det tid til at prøve noget nyt, og i 1991 producerede Autodata sit første elektroniske medie: teknisk værkstedsinformation på floppydisk (er der nogen, der kan huske dem?). Snart gik vi over til CD’er, som forblev i produktion indtil 2014.  CD’er var en teknologisk gateway, da Autodata lancerede sit første online-produkt i 2006 (sideløbende med CD’erne). 

Brugen af internettet var af afgørende betydning, da køretøjsteknologien ændrede sig meget hurtigt og blev stadig mere kompleks. Virksomheder, som missede denne ændring, overlevede ikke i længden.

I 2007 iværksatte Autodata en mere koordineret indsats uden for sit hovedsæde i Storbritannien, som begyndte med udrulningen af virksomhedens nyligt udviklede tilgang på tværs af flere europæiske lande.

2015 markerede endnu en milepæl i Autodatas udvikling.  En større migration flyttede alle kunder, der anvendte ældre online- og CD-produkter, over til vores helt nye online-software – en robust, cloud-baseret løsning, som udnyttede kraften i et hurtigere, mere stabilt internet. Og helt frem til i dag fortsætter vi med at tilføje nye mærker, modeller, råd og funktioner til Autodata, hvilket sikrer, at den information, du får, er nem at finde og bruge – hvilket er helt afgørende, når du er under tidspres.

Hvad skal der så ske nu?

Det her er en gamechanger. Vi introducerer verdens førende diagnosticerings- og kursusvideoer som en integreret produktfunktion i Autodata. Du får ikke alene ekstra rådgivning fra vores eksperter i videoformat, som hjælper dig med at diagnosticere et problem, du får også op til 350 videoer on demand, der hjælper hele værkstedet med at holde sig opdateret med dine kursuskrav. 

For Autodata har det været 50 år med udvikling, revolution og innovation, og vi stopper ikke her. Der er altid udfordringer for mekanikere.  Med udviklingen hen imod energineutralitet og de uundgåelige ændringer, dette vil medfører. 

Det er usikkert, hvad fremtiden helt præcist bringer – det er umuligt at forudsige. Men Autodata vil fortsat være innovative og klar til at favne de ændringer, der kommer. Vi har fokus rettet mod horisonten, men er samtidig opmærksomme på aktuelle behov, og vores løsninger vil fortsat tilbyde den mest innovative, præcise og omfattende tekniske information og tilpasse sig i forhold til de ændringer, som bilsektorens eftermarked og vores kunder står over for. Vi har udviklet os igennem 50 år, og innovationen fortsætter for fuld kraft.