Autodata har udgivet 2020-rapporten ‘Mest Servicerede Køretøjer’

01 / 01 / 2021

Marketing

Solera Autodata, verdens førende leverandør af teknisk information til mekanikere og andre faglærte inden for automobilsektoren, har udgivet sin rapport Mest servicerede køretøjer for sjette år i træk, hvor de analyserer trends fra eftermarkedsbranchen og identificerer de 10 mest servicerede køretøjer på tværs af en række kategorier.

I år er Tyrkiet blevet føjet til rapporten, hvilket betyder, at rapporten nu dækker 21 lande, hvad angår biler og varevogne, og 22 for motorcykler.

Internationalt fastholder Opel Corsa-D sin topplacering som den mest servicerede bil for andet år i træk med Ford Fiesta og Ford Focus på henholdsvis anden- og tredjepladsen. På de enkelte landes ranglister har Volkswagen fortsat en stærk tilstedeværelse på eftermarkedet som den mest servicerede producent i 13 ud af 21 lande i rapporten.

Volkswagen Transporter T5 årgang 2004-2015 fastholder sin placering som det mest servicerede lette erhvervskøretøj internationalt for fjerde år i træk, og den indtager samtidig førstepladsen for lette erhvervskøretøjer i mere end halvdelen af landene i rapporten. Ford Transit 2006 indtager andenpladsen for andet år i træk, og Ford Transit Custom 2012 har fortrængt sidste års nummer tre, Mercedes-Benz Sprinter, og har dermed indtaget tredjepladsen. Ford Transit 2014 har for første gang også indtaget listen som nummer otte.

Nationale producenter dominerer fortsat deres respektive markeder med franske biler i hele Top 10 i Frankrig og en andel på 80 % for tysk fremstillede biler på listen for Tyskland. Italiens og Sveriges Top 10-lister viser også hhv. 50 % og 80 % italiensk og svensk fremstillede biler, og de nationale producenter indtager hele Top 3 i begge lande.

I det forløbne år har teknikerne sat ny rekord med 129 millioner tilgåede sider med information i Autodatas værkstedsapplikation, og de tre hyppigst tilgåede emner er informationen om knastakseldrev, tekniske specifikationer og serviceskemaer.

Serviceskemaer og servicebeskrivelser (service summaries) samt tekniske specifikationer har fulgt næsten præcis samme brugsmønster hen over året som følge af COVID-19. Der ses et dramatisk fald fra februar til april med et efterfølgende opsving i løbet af tredje kvartal og en nuværende rekordhøj efterspørgsel på servicedata. Til sammenligning lå brugen af disse moduler overvejende jævnt i 2019.

Dette afspejler efter al sandsynlighed perioder med nedlukning og efterfølgende vedligeholdelse, der bookes af ejere, hvis køretøjer har stået ubrugte hen eller er blevet brugt meget lidt. Dette mønster er mest udtalt i de lande, der indførte strenge nedlukninger i første bølge, men det ses også i de lande, der tog mindre strenge forholdsregler, såsom Sverige, og afspejler sandsynligvis kundernes forsigtighed og vilje til at udskyde service.

Top 10 for biler:

  1. Opel Corsa-D (S07)
  2. Ford Fiesta (2013)
  3. Ford Focus (2004/2008)
  4. Fiat 500/500C (2007-)
  5. Opel Astra-J (P10)
  6. Ford Fiesta (2008)
  7. BMW serie 3 (E90/91/92/93) (2005-2014)
  8. Nissan Qashqai/Qashqai+2 (J10)
  9. Nissan Qashqai (J11) (2014-)
  10. Volkswagen Golf VII (5G1) (2012-2017)

Top 10 for lette erhvervskøretøjer:

  1. Volkswagen Transporter T5 (7H/7J/7E/7F) (2004-1015)
  2. Ford Transit (2006)
  3. Ford Transit Custom (2012)
  4. Mercedes-Benz Sprinter (906) (2006-1018)
  5. Citroën Berlingo III
  6. Peugeot Partner III
  7. Opel Vivaro-A (X83)
  8. Ford Transit (2014)
  9. Renault Trafic II (E/F/J83) (2001-2014)
  10. Fiat Ducato (2006-2014)

Chris Wright, der er administrerende direktør for Autodata, fortæller: “Vi er glade for at have mulighed for at kunne levere indsigtsfuld eftermarkedsinformation på tværs af så mange lande. 85.000 værksteder over hele verden anvender Autodatas præcise tekniske data, hvilket betyder, at Autodatas brugsmønstre er nogle af de stærkeste indikatorer for fremtidige trends på eftermarkedet. Vi har arbejdet hårdt for at sikre, at Autodata forbliver det bedste værktøj til service, vedligeholdelse, diagnostik og reparation, med tilføjelsen af 427 nye køretøjsvarianter og 10.245 opdateringer af teknisk information foretaget siden starten af nedlukningen på tværs af biler, lette erhvervskøretøjer og motorcykler.”

Her finder du en komplet udgave af rapporten:

Om dataene i denne rapport
De fremhævede regioner i denne rapport er de 21 lande (22 for motorcykler) med det højeste antal Autodata-abonnenter. For at fastslå de mest servicerede køretøjer har vi analyseret brugen af Autodatas tekniske informationsapplikationer fra slutningen af oktober 2019 til slutningen af oktober 2020. Hvis du ønsker at henvise til eller dele hele eller dele af informationen i denne rapport, bedes du anføre (Autodata, 2020) som kilde og sikre, at indholdet anvendes i den tiltænkte sammenhæng i rapporten.

De 22 lande medtaget i 2020-rapporten Mest servicerede køretøjer omfatter: Australien, Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Nederlandene, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, Storbritannien, og for motorcykler også USA.

Hvis du ønsker at referere til hele eller dele af indholdet af denne rapport online, bedes du anføre Autodata som reference og indsætte dette link www.autodata-group.com.

Hvis du ønsker mere information om denne rapport, kan du kontakte forfatterne på marketing@autodata-group.com.