Der er en U-vending forude. Er du med? Branchen går klart ind for U-vending.

14 / 11 / 2022

Marketing

På overfladen virker det svært at argumentere for, at en sportsvogn af sedantypen med mere end 600 hestekræfter og en tophastighed på 280km/t på nogen måde er repræsentativ for, hvor den konventionelle bilindustri befinder sig lige nu. Men faktisk gemmer den helt nye 2023-model Mercedes-AMG C63 under alle superlativerne på nogle af de klareste indikationer til dato på sæsonens megatendenser inden for bilindustrien. Megatendenser, der forresten allerede er godt i gang med at forandre alle autoteknikeres fremtid.

For at forstå hvorfor er det vigtigt for et øjeblik at kaste et blik tilbage på den bilindustri, vi er godt i gang med at lægge bag os. For mindre end et årti siden repræsenterede Mercedes’ højtydende C63-model det ypperste inden for udviklingen af forbrændingsmotorer. Nok var den et dyrt stykke legetøj – som kun de færreste var privilegerede nok til at få lov at komme i nærheden af – men ikke desto mindre var den en ledestjerne for et højtudviklet og meget ambitiøst koncept, der havde fokus på at levere en følelsesladet, kompromisløs, mekanisk oplevelse – baseret på det mest dyriske koncept overhovedet: V8’eren. Fuldstændigt upåvirkelig af trendy, progressive idéer om miljøtænkning, størrelsesbegrænsning og nedbringelse af brændstofforbrug stod C63’eren solidt fast og ravede godt og grundigt op over resten.

Den går bare ikke rigtigt mere. Sjældent har man set så voldsomme U-vendinger på bilmarkedet som beslutningen om at forkaste den ikoniske AMG V8’er til fordel for en radikalt anderledes og nytænkende fircylindret, elektrisk turboladet, plug-in-hybrid-drivlinje i den nyeste C63. Ikke mindst fordi det mere end noget andet beviser, at selv branchens mest hellige køer nu bliver slagtet som følge af en voldsomt forandret bilsektor, der ikke viser nogen form for nåde over for de aktører, der stædigt nægter at tilpasse sig.

Så selvom den nye C63 essentielt set er et meget dyrt stykke legetøj, har den alligevel en velgørende pointe. Forenklet sagt tager enhver, der stadig hænger fast i tanken om, at de kraftige forandringsvinde, der suser gennem bilindustriens korridorer, endnu kan nå at lægge sig, eller måske endda vende, noget så grundigt fejl. Vi står i et nyt paradigme inden for bilkonstruktion, hvor den gamle garde af etablerede aktører er blevet taget på sengen af den lynhurtige udvikling af nye koncepter inden for køretøjseffektivitet og elektrificering. Traditionelle forventninger fra kunderne – som tidligere ansås for overgået af de tidlige aktører på markedet såsom Tesla – er nu på himmelflugt, og hver eneste af de traditionelle køretøjsproducenter er nu tvunget til at tilpasse både deres produkter og deres brand-oplevelse til kunder, der nu forventer helt andre ting, end de gjorde for et årti eller to siden.

For at sige det, som det er, har vi, der beskæftiger os med autoteknik, aldrig oplevet noget lignende. Ja, der er forekommet væsentlige etapevise ændringer af teknologien, der har defineret udviklingen af automobiler, og ja, forandringerne inden for konventionel anvendelse af denne teknologi tog kraftigt fart især fra 1990’erne og frem. Under de tidligste forandringsbølger kunne teknikerne trygt forholde sig en smule afventende og vurdere, om tilsynekomsten af visse teknologier gjorde en forskel for dem og deres levebrød. Brændstoftilførsel, ABS, OBD II, dobbeltkoblingstransmissioner, de første hybride drivlinjer osv. Men kernen af køretøjerne var stadig langt hen ad vejen de samme gammelkendte mekaniske koncepter. Derfor kunne man som tekniker stadig slippe af sted med et vist mål af laden stå til, uden at det udgjorde en egentlig katastrofe for forretningen.

Men nu vinker vi farvel til de gammelkendte koncepter. Med faldet af de store monumenter som C63-modellens V8’er og det uomtvistelige fokus på optimering af det fuldt batteri-elektriske koncept inden for design af drivaggregater til masseproduktion er det simpelthen ikke længere en mulighed for teknikerne at hænge i bremsen og sukke efter en fortid, der er på vej væk i høj fart. I stedet handler det om at tage de muligheder for personlig udvikling til sig, som uundgåeligt opstår i en verden, der forsøger at implementere afgørende ændringer i bilen, som vi kender den.

Igen kan vi kigge på C63’eren. Se på de utrolige mængder af ekstraordinær teknologi, der er indbygget i hvert eneste køretøj. En elektrisk kompressor, der kører på et indbygget elektrisk 400-voltsystem. Et 6,1 kWh-lithium-ion-batteri med hurtig plug-in-genopladning. En bagmonteret elektrisk motor med 200 hestekræfter, der driver en separat totrinsgearkasse. Et regenerativt bremsesystem med kapacitet til at høste op til 100 kW ved en hård opbremsning. Intelligent, hybridt firhjulstræk og elektrisk AMG-firhjulsstyring.

Det er ganske enkelt et imponerende stykke automobilteknologi – alt sammen implementeret, fordi en virksomhed som Mercedes anerkender, at det ikke længere er muligt at hvile på laurbærrene og genudsende nyudviklede versioner af gamle favoritter. Og hvis vi ser bare lidt længere ud i fremtiden, er det absolut sandsynligt, at den næste version ikke engang vil være udstyret med en forbrændingsmotor.

Teknikere, der læser denne artikel, bør dog ikke lade sig intimidere af det, biler som denne tilbyder. Langt fra: Vi bør i stedet favne muligheden med åbne arme og ruste os til at påtage os opgaven med alle disse tekniske vidundere, når køretøjerne – i sagens natur – finder vej ind på vores værksteder. Forskellen er nu, at processen med at lære om denne teknologi – for at sige det, som det er – er en helt anden verden sammenlignet med, hvordan teknikere for 20 og 30 år siden lærte om ABS-bremser og brændstoftilførsel. Vore dages online-verden giver adgang til utrolige mængder af viden på et øjeblik – så udfordringen er ikke så meget at finde information som at finde den rigtige information fra de bedste og mest troværdige kilder.

Online-kurser som Autodatas fuldt digitaliserede on-demand-videokurser er faktisk de ideelle redskaber til formålet. Uden at forstyrre din travle dagligdag giver de dig mulighed for hele tiden at ‘fylde på’ din viden, efterhånden som nye og interessante teknologier kommer på markedet. Ved at tage kurserne i bidder uge for uge på det tidspunkt, der passer dig bedst, og uden presset ved at skulle være fysisk til stede i et kursuslokale kan alle teknikere nu holde sig opdateret med de nyeste koncepter uden at frygte at komme bagud. I en verden, der udvikler sig så hurtigt som vores, er kurser i denne kvalitet en luksus, du ikke har råd til at undvære.