Soleras Autodata transformerer værkstedets frontlinjeoplevelse med Servicerådgiver

19 / 11 / 2020

Marketing

Med den variation af køretøjer, værksteder håndterer i dag, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde i forhold til estimater og reparationer. Serviceskemaer kan variere markant, selv inden for samme model, afhængigt af motorens indretning og tilvalg. Frontlinjemedarbejderne er måske ikke altid opmærksomme på, hvor og hvornår tilvalgsydelser kan tilbydes.

Uden adgang til de nyeste data kan medarbejderne på værkstedet risikere ikke alene at gå glip af værdifuldt arbejde, de kan også komme til at give deres kunder en falsk tryghed, fordi en afgørende service anbefalet af en producent af originalt udstyr (OEM) ikke er blevet udført.

AutodataTM, eftermarkedets førende leverandør af teknisk information vedrørende biler, har lanceret Servicerådgiver, et kraftfuldt værktøj beregnet til at understøtte frontlinjemedarbejdernes udarbejdelse af tilbud og estimater til kunderne.

Når de har valgt et køretøj efter model eller registreringsnummer på sædvanlig vis, kan brugerne få vist et enkeltsidet overblik over alle udskiftningsintervaller og servicetider. Det inkluderer de væsentligste dele, der skal serviceres, i et let tilgængeligt sprog og giver en fantastisk mulighed for at illustrere eventuelt kommende nødvendige arbejdsopgaver over for kunden samt mulighed for at spotte og sælge kunden yderligere services.

Servicerådgiver er baseret på Autodatas verdensførende serviceskemadækning med 99 % af de mest servicerede mærker og modeller, der allerede findes i Servicerådgiver. Ved at klikke eller trykke på en specifik service, kan beregnere og taksatorer se model-specifikke valgmuligheder, hvor det er relevant, hvilket kan påvirke tilbuddet.

Modulet klarede sig godt i beta-testningen og fik meget positiv feedback. Det udrulles nu internationalt. Meningen er, at det med tiden skal erstatte det nuværende Service Summary-modul.

Michael Landless, Head of Product hos Autodata, fortæller, at Servicerådgiver giver mulighed for at transformere frontlinjeoplevelsen ved at give medarbejderne muligheden for øjeblikkeligt at visualisere, hvor en bil er i sit servicelivsforløb, ved hjælp af Autodatas pålidelige OEM-data.

“De kan vælge en servicemulighed og øjeblikkeligt få oplyst den forventede arbejdstid samt vise kunden alle eventuelle kommende services, der kan udføres på stedet,” fortæller Landless.

Han fortæller også, at det er tidsbesparende, ikke kun for receptionen, men også for teknikerne, der kan koncentrere sig om det arbejde, som deres virksomhed tjener penge på.

“Vi har samarbejdet med udvalgte værksteder for at sikre, at Servicerådgiver lever op til deres behov, og nu er vi glade for at kunne udrulle det til alle vores kunder,” fortæller Landless.

Servicerådgiver vil blive vist som en valgmulighed for brugere af både Autodatas Service & Maintenance- og Diagnostic & Repair-pakker til biler og varevogne og er tilgængelig på alle værkstedsapplikationssprog. Der findes nu også en Servicerådgiver-API, der er tilgængelig for kunder, der anvender Autodatas tekniske data i deres egne løsninger.

Som med alle nye Autodata-moduler er Servicerådgiver optimeret på tværs af både desktop- og touchscreen-enheder, hvilket gør det let at vise det til kunden på en mobil eller en tablet.

Find mere information om Autodatas Servicerådgiver, eller prøv den i dag på www.autodata-group.com.