Skip to main content
August 17, 2020

Effekten af COVID-19 på bilsektorens eftermarked

De fortsatte effekter af COVID-19 på bilindustrien er et altomfattende verdensomspændende anliggende. For yderligere at beskytte de ansattes helbred og sikkerhed har adskillige virksomheder indført hjemmearbejdspladser, hvor dette er muligt. Mange af dem, der nu vender tilbage til deres kontorer, vælger at bruge deres egne køretøjer frem for offentlig transport til deres daglige pendling.

Det er et positivt tegn for bilsektorens eftermarked efter den indledende nedgang i arbejdsmængden på bilværkstederne som følge af meget færre pendlere på vejene og mange familiers aflyste rejseplaner. Efterhånden som folk fortsat ændrer deres køre- og levevaner, kan bilværksteder, der endnu ikke er begyndt at opdatere deres forretningsmodeller, allerede være langt bagefter.

På Solera-webinaret i april, “COVID-19: What’s Now and What’s Next” forklarede Soleras chef for internationale operationer David Shepherd, at branchen står over for hidtil usete udfordringer, som meget få virksomheder var forberedt på. “På tværs af Storbritannien ser vi en nedgang på 70 procent. I andre dele af Europa ser man en nedgang på helt op til 80 eller 90 procent,” sagde han.

Fristen for periodisk bilsyn er udsat med seks måneder i Storbritannien for indkaldelser med frist d. 30. marts, 2020 eller senere, og det har gjort, at ejerne har mindre grund til at besøge værkstederne for at få deres køretøjer tjekket. Men visse værksteder og virksomheder, der beskæftiger sig med drift af vognparker, har haft fremgang i deres udkørende services.

Solera Autodata har fulgt de internationale COVID-19-statistikker i relation til automobilindustrien via sin tekniske online-dataløsning Autodata, der anvendes af mere end 85.000 værksteder i 132 lande.

Der skete et internationalt skred i værkstedsvolumen fra anden uge af februar. Globalt set lå den mindst aktive uge for værksteder fra d. 6. april og frem, hvor der sås en nedgang i antallet af aktive brugere, der søgte tekniske data, på 44 procent sammenlignet med den første uge af februar. I samme tidsperiode faldt den overordnede kontobrug med 38 procent – hvilket indikerer, at nogle af de større værksteder med mange brugere har sendt deres ansatte hjem eller indført forskudt arbejdstid.

De lande, der er hårdest ramt, er blandt andet New Zealand, Sydafrika, Spanien og Frankrig, der alle har haft et fald i værkstedsaktiviteter på mere end 50 procent.

LandFald fra 3. feb. til 6. april
New Zealand80%
Sydafrika68%
Spanien59%
Frankrig*52%
Irland44%
Norge44%
Belgien43%
Storbritannien*42%
Sverige33 %
Grækenland33 %

*Undtagen oversøiske territorier og kollektiviteter

Den tid, værksteder brugte i alt online på at tilgå data, faldt også markant fra krisens begyndelse. Fra d. 3. februar og en uge frem sås en stigning i den tid, der blev registreret brugt på research af tekniske reparationsdata. Da vi nåede til d. 6. april, var tidsforbruget faldet med 61 procent. Men branchen har siden disse målinger nået et niveau, der begynder at minde om situationen før COVID-19, hvor vi kan se, at niveauet fra d. 8. juni og en uge frem ligger på nogenlunde samme niveau som lige i starten af februar, hvad angår den tid, bilværkstederne har brugt på at tilgå el-diagrammer, serviceskemaer og andre online-oplysninger i Autodata.

Men selvom Michael Landless, Head of Product hos Autodata er optimistisk i forhold til den opadgående trend, advarer han også imod at fortolke disse data som et tegn på, at værkstederne er helt oppe at køre igen.

“Det kan være et tegn på, at der dukker mere komplekse tekniske problemer op på værkstederne som et resultat af, at køretøjerne har stået ubrugte hen, eller kun er blevet brugt meget lidt i nedlukningsperioden.”

Overordnet set er aktive Autodata-brugere nået op på tæt på næsten 98 procent af totalen fra før krisen, og sidevisningerne ligger lige nu på 94 procent. Noget af dette skyldes et antal nye brugere af Autodatas produkt, efterhånden som værkstederne udforsker online-værktøjer, der kan hjælpe dem med at tilpasse sig “den nye normaltilstand”.

“Jeg har været i branchen i mange år, og jeg har altid været stolt af at være en del af den – og i øjeblikket er jeg endnu mere stolt end nogensinde af vores branche,” sider Shepherd. “Hver dag ser vi forskellige eksempler på kolleger, der støtter hinanden på tværs af branchen – forsikringsselskaber, der samarbejder med reparationsværksteder, værksteder, der samarbejder med reservedelsvirksomheder. Det afgørende er åben, kontaktløs, berøringsfri digital kommunikation. Jeg tror, vi kommer til at se en acceleration inden for det digitale, og det er nødt til at begynde med eftermarkedet.”

Autodata har fortsat forbedret sit online-tilbud med tilføjelsen af 427 nye køretøjsvarianter og 10.245 opdateringer af teknisk information foretaget siden starten af nedlukningen på tværs af biler, lette erhvervskøretøjer og motorcykler.

Efterhånden som markedet fortsat udvikler sig hen imod en ny normaltilstand, kan du stole på, at Autodata står klar med de autoritative oplysninger og den support, dit værksted har brug for.

Share this article: