Skip to main content
July 26, 2021

Et studie i klassiske biler

Det lader til, at det sidste nye i bilindustrien er de gamle dyder. Ifølge Sammenslutningen af Bilproducenter og -forhandlere (SMMT) er gennemsnitsalderen for bilerne på de britiske veje er steget til 8,4 år. Tallet er baseret på 10 millioner køretøjer fra 2008 og tidligere og er det højeste, der nogensinde er målt.

“Denne stigning er primært et resultat af pandemien, som effektivt har bremset salget af nye biler i 2020, eftersom bilejerne har valgt at beholde deres biler i længere tid,” mener SMMT’s direktør Mike Hawes.

European Automobile Manufacturer’s Association (ACEA) rapporterede ligeledes, at gennemsnitsalderen for personbiler i EU nu er 11,5 år, mens gennemsnitsalderen for lette erhvervskøretøjer i EU er 11,6 år.

Andre kilder peger på yderligere bidragende faktorer. En artikel i ThisisMoney.co.uk antyder for eksempel, at “mange bilejere vil sige, at de har valgt at beholde deres nuværende bil og vente med at købe en ny på grund af forbuddet mod at sælge benzin- og dieseldrevne personbiler fra 2030.”

I en anden artikel i ThisisMoney.co.uk henviser grundlæggeren af Retro Motor, Richard Aucock, for eksempel til, at et andet bidragende aspekt er moderne bilers evne til at køre længere, eftersom de er bedre konstrueret, har en højere brændstofeffektivitet og er mere driftssikre. Han mener også, at vi bør tage højde for en anden og mindre iøjnefaldende faktor: klassiske biler.

“Moderne klassikere har oplevet et enormt popularitetsløft i de seneste år, hvilket har resulteret i, at modeller fra især 1980’erne og 1990’erne i dag er blevet samlerobjekter,” udtaler Aucock. Det er en ny udvikling i forhold til den vedvarende interesse i de traditionelle klassikere.

Denne stigning i bilernes gennemsnitsalder og tendensen til at holde fast i de biler, man har, så de “også fremover vil blive elsket og passet på af entusiaster i stedet for bare at blive brugt som gamle smadrekasser”, indebærer ifølge Aucock en stor gevinst for de værksteder, der arbejder med reparation og karosseriarbejde.

Eftersom bilejerne beholder deres biler længere, vil det indebære et større ansvar for eftermarkedssektoren. Teknikere vil i stadig stigende grad skulle servicere ældre biler med en bredere vifte af problemer.

Men hvilke biler kan du så forvente at se på dit værksted i de gamle bilers nye tidsalder ? Det besluttede Autodata sig for at undersøge. Vi brugte vores onlinebaserede værksteds-app til virksomheder for at finde ud af, hvilke klassikere fra før årtusindskiftet, moderne klassikere og “gamle travere” vores værkstæder servicerede flest af i regnskabsåret 2021.

Herunder kan du se Autodatas top 10 over de biler fra 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne, der er mest populære blandt bilejerne, og som du har størst sandsynlighed for at få på besøg på dit værksted. Vi fremhæver også en ganske særlig klassiker fra 1950’erne, som stadig er en trofast gæst på vores værksteder, mere end 60 år efter at den rullede ud fra fabrikken.

Den bedste af de ældste
Den ældste bil, som teknikerne brugte Autodata til at servicere inden for de seneste 12 måneder, er det ultimative britiske ikon: Austin Mini/Morris Mini-Minor fra 1959. Den oprindelige Mini blev produceret af British Motor Corporation (BMC) og fremstillet i Longbridge i England og senere i Australien, Belgien, Italien, Portugal, Spanien, Sydafrika, Jugoslavien, Latinamerika og på Malta.

Bilen har typisk problemer med rust, et bagophæng, der kræver justering, karosseriskader på grund af for brede eftermonterede hjul og gnister fra et utilstrækkeligt sikret batteri monteret i bagagerummet.

Fra 1960’erne
1.) MG MGB (1967-1976)
2.) Fiat 500 (1965-1973)
3.) Volvo 142 (1968-1975)
4.) Volvo 121/Amazon (1968-1971)
5.) Morris Minor (1962-1974)
6.) MG Midget (1969-1974)
7.) Triumph TR6 (1969-1972)
8.) Jaguar E-Type (1968-1972)
9.) Citroën 2CV-4 (1968-1978)
10.) Saab 96 (1967-1976)

Den bil fra 1960’erne, som Autodatas værksteder har serviceret mest, endte i 2019 på andenpladsen i Auto Express Magazines top 10 over klassiske sportsbiler: MG MGB. Modellen fra 1967 havde en række nye sikkerhedsanordninger, blandt andet sammenskydelig ratstamme, sideblinklys og forbedrede dørlåse. Rust er det mest almindeligt forekommende problem med denne bil.

Fra 1970’erne
1.) Citroën 2CV-6 (1970-1990)
2.) Land Rover Series III (1971-1983)
3.) Volkswagen Transporter T2 (1971-1976)
4.) Alfa Romeo Alfetta (1978-1981)
5.) Volkswagen Transporter T3 (1979-1983)
6.) Volkswagen 1300 (1976-1979)
7.) MG Midget (1975-1980)
8.) MG MGB (1978-1980)
9.) Volkswagen 1200 (1970-1976)
10.) Triumph Spitfire (1974-1980)

Citroën 2CV-6 fra 1970 blev af Automobile Magazine kaldt “folkets bil i Frankrig” og var den bil fra 1970’erne, der oftest blev set på værkstederne. Denne bil fik tilføjet baglygter fra Citroën Ami og var den sidste model, der havde bænkforsæde.

Det ældste lette erhvervskøretøj, som Autodata er blevet anvendt til i de seneste 12 måneder, var også fra dette årti: en Late Bay Volkswagen Transporter T2. Den iøjnefaldende Type 2, som fik kælenavnet “rugbrødet”, blev oprindeligt bygget med den samme 1100-motor som folkevognen og blev først senere opgraderet til 1200-modellen.

Fra 1980’erne
1.) Mazda MX-5 (1989-1993)
2.) Volkswagen Transporter T3 (1982-1990)
3.) Volvo 240 (1989-1993)
4.) Volkswagen Transporter T3 (1984-1990)
5.) Volvo 740 (1989-1990)
6.) Toyota Hilux (1988-1997)
7.) Peugeot 205 XUD7 (1983-1986)
8.) Volkswagen Golf II (1987-1991)
9.) Toyota Landcruiser (1988-1995)
10.) Mercedes-Benz 190 (1989-1993)

Den første generation Mazda MX-5 var den hyppigste gæst fra 1980’erne på værkstedet. Car and Driver kaldte Mazda MX-5 for sportsvognens genopståen og har i årenes løb placeret den på deres top 10 over de bedste biler hele 19 gange! Produktionen rundede en million enheder i 2016, og på det tidspunkt var MX-5 optaget i Guinness rekordbog som den bedst sælgende topersoners åbne sportsvogn nogensinde.

Volkswagen Transporter T3 fra 1982 var det lette erhvervskøretøj fra 80’erne, der oftest kom på værksted. T3’eren fra før 1983 var luftkølet og havde de samme distinkte runde forlygter som tidligere Transporter-modeller. Det var også den sidste generation Volkswagen-modeller med hækmotor.

Fra 1990’erne
1.) Volkswagen Transporter T4 (1990-1997)
2.) Opel Astra-G (1998-2000)
3.) Volvo 940 (1995-1998)
4.) Mercedes-Benz SLK (1996-2000)
5.) Toyota Corolla (1997-2000)
6.) Nissan Micra (1992-2000)
7.) Land Rover Defender (1994-1999)
8.) Volvo 850 (1993-1997)
9.) Land Rover Discovery II (1999-2000)
10.) Mitsubishi Shogun/Pajero/Montero (1994-2000)

Volkswagen Transporter T4 var med 14.000 anmodninger om data inden for de seneste 12 måneder med klar afstand til nummer to den mest servicerede bil fra før årtusindskiftet. Det er sandsynligvis et udtryk for denne models store popularitet , som skyldes dens alsidighed, anvendelighed som autocamper og dens 14-årige produktionshistorik. T4 var den første Volkswagen, der havde en frontmonteret, vandkølet motor.

Samlet
De fem bilmærker med flest anmodninger om data for modeller fra før 2000 var følgende:
1.) Volkswagen
2.) Volvo
3.) Toyota
4.) Mercedes-Benz
5.) Opel

“Det glæder os at se så mange klassikere og moderne klassikere blive serviceret på værksteder ved hjælp af vores data,” udtalte Autodatas administrerende direktør, Chris Wright. “Med deadlines for omstillingen til el- og hybridbiler hængende over hovedet forventer vi, at forbrugerne vil beholde deres ældre biler længere end nogensinde,” sagde han.

Dermed bliver det endnu vigtigere at holde sig fuldstændig ajour med servicedata for bilerne. “Servicedata for en bil er ikke konstante,” sagde han. “Hos Autodata opdaterer vi jævnligt vores informationer for at afspejle producenternes opdateringer for biler, der har 30 år eller mere på bagen. Gamle servicemanualer er ikke længere tilstrækkelige, hvis din elskede motor skal blive ved med at spinde som en mis!”

Autodatas onlinebaserede værkstedsprogram giver værkstederne direkte adgang til over 34.000 modeller fra mere end 142 producenter. Hvis du vil have yderligere information om Autodata eller selv vil prøve det, kan du gå ind på www.autodata-group.com

Share this article: