Skip to main content
October 9, 2020

Nødvendigheden af styregeometri

Har du nogensinde bemærket, at rattet ikke sidder helt lige, når du kører ligeud, eller at køretøjet trækker til den ene side? Hvis svaret er ja, kan det meget vel være de klassiske tegn på problemer med styregeometrien.

Problemer med styregeometrien opstår normalt, efterhånden som køretøjet bliver ældre, og komponenterne bliver slidt. Men de kan også forårsages af møder med huller i vejen, kørsel over kantsten og helt sikkert efter, at køretøjet har været involveret i en større kollision.

Styregeometri, også kaldet hjulindstilling, er den procedure, der er nødvendig for at tjekke og om nødvendigt justere indstillingerne, når de har bevæget sig væk fra producentens specifikationer. Det er dog også vigtigt at huske på, hvis der ved en inspektion af styregeometrien påvises behov for en sporing, at ikke alle geometriske værdier er justerbare, og når der opstår nævneværdige afvigelser fra foruddefinerede indstillinger, kan den eneste mulighed for genopretning meget vel være udskiftning af komponenterne.

Her ser vi på et par vigtige detaljer ved styregeometri fra de tekniske eksperter Autodata, der kan hjælpe dig i dit service-, vedligeholdelses- og diagnostiske arbejde.

Cambervinkel:

1, Negativ camber. 2, Hjulets vertikale midterlinje. 3, Positiv camber.

Cambervinklen beskriver den retning, forhjulet hælder i, relativt til hjulets vertikale midterlinje, samt dybden af hældningen. Cambervinklen er enten positiv eller negativ. Lidt mere detaljeret kan man sige, at hvis det øverste af hjulet set fra køretøjets front hælder ind imod køretøjet, beskrives dette som negativ camber. Modsat, hvis den øverste del af hjulet hælder udad, er der tale om positiv camber.

Hvis målene ved en undersøgelse af styregeometrien falder uden for de specificerede tolerancerammer, og der er behov for at rette cambervinklen, skal du kigge efter aflange huller på ophængets tårnstiver eller excentriske bolte eller spændeskiver, der holder de øverste og de nederste kontrolarme, for at se, om der er mulighed for justering her. Hvis sådanne ikke findes, er det vigtigt nøje at undersøge ophængs- og styredelene for at se, om der skulle være opstået nogen skader.

Castervinkel:

1, Negativ caster. 2, Hjulets vertikale midterlinje. 3, Positiv caster.

Castervinklen refererer til placeringen af styreaksens midterlinje fra hjulets vertikale midterlinje set fra siden af køretøjet. Hvis styreaksens midterlinje får kontakt med vejoverfladen foran hjulets vertikale midterlinje, kaldes dette positiv caster. Hvorimod negativ caster betyder, at styreaksens midterlinje får kontakt med vejoverfladen bagved hjulets vertikale midterlinje.

De fleste moderne køretøjer er i dag designet med en positiv caster, hvilket sammen med de øvrige geometriske vinkler reducerer aktiveringskraften og lader forhjulene rette sig op af sig selv efter et sving.

Men for at forhindre, at køretøjet bevæger sig ind imod kantstenen på grund af de moderne vejes buede form, kan caster- og cambervinklen, også kaldet kryds-caster og kryds-camber, i nogle tilfælde indstilles lidt forskelligt i hhv. venstre og højre side afhængigt af, hvilken side af vejen bilen skal køre i.

På de fleste nyere køretøjer kan castervinklen ikke justeres, men der findes eftersalgssæt, der kan skræddersys til ophænget og give mulighed for ændring af castervinklen.

K.P.I. (styreboltens hældning indefter):

1, K.P.I.

K.P.I. (styreboltens hældning indefter), også kaldet styreakslens hældning (SAI), indstilles forskelligt afhængigt af ophængstypen. Ved et MacPherson-ophæng indstilles K.P.I. typisk ved at vinkle tværarmen, mens man ved ophængstypen med kontrolarm forskyder vinklen på de øvre og nedre drejetapper.

Da K.P.I.’en er ikke-justerbar, risikeres den ofte at blive overset i kollisionssammenhænge. Forkert K.P.I. forårsaget af slidte eller beskadigede ophængskomponenter medfører som regel et øget slid på dækkene samt dårlig retningsstabilitet og øget aktiveringskraft – især i forbindelse med parkeringsmanøvrering.

Toe-in og toe-out:

1, Toe-in. 2, Køretøjets midterlinje. 3, Toe-out.

Toe-in og toe-out, også kaldet sporing, er den styregeometri, der oftest justeres. Udtrykkene beskriver graden, hvormed den forreste kant af forhjulene peger ud- eller indad i forhold til køretøjets midterlinje set forfra. Hjul, der peger ind mod køretøjets midterlinje, kaldes toe-in, og hjul, der peger væk fra køretøjets midterlinje, identificeres som toe-out.
Der er mange fordele ved at sikre, at køretøjets toe-in- eller toe-out-indstillinger er korrekte, herunder forbedret stabilitet ved ligeudkørsel, bedre vejgreb og mere effektiv styrerespons.

Om nødvendigt giver denne justering også mulighed for mindre justeringer med henblik på at rette eventuelle skævheder i ophængningsbøsningerne, der måtte være opstået under produktionen eller som følge af acceptabelt slid. Hvis der er behov for justeringer, er det værd at huske på at justere sporestængerne ens. Men der er én vigtig undtagelse fra reglen, hvor man for at repositionere et fejlindstillet rat er nødt til forsigtigt at justere én sporestang mere end den anden.

Sikring af præcis justering af styregeometrien er afgørende for dækkenes levetid og sikring af køretøjets stabilitet. Jævnlige tjek af styregeometrien anbefales, og ikke kun ved udskiftning af slidte dæk eller komponenter i styretøjet eller ophænget. Der bør også gennemføres et tjek ved behov for at fjerne hjælperammen for at give plads til reparation af gearkassen eller koblingen.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at baghjulsgeometrien også kan påvirke styreevnen. Det er muligt at have korrekt indstillede styregeometriske vinkler foran og stadig have et køretøj, der trækker til den ene side, eller slider dækkene i et unormalt mønster. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at baghjulsgeometrien også overvejes, når man står over for et køretøj med usædvanligt dækslid eller stabilitetsproblemer.

Autodata har et dedikeret hjulindstillingsmodul, der kan hjælpe teknikerne med hjulindstillingsprocedurer og give værkstederne en yderligere indtægtskilde. Med modulet følger en omfattende vejledning med information om emner såsom cambervinkel, kørehøjde, dæk og justeringsprocedurer samt producentspecifikke data.

Share this article: