Det er kun lidt over ti år siden, at luftaffjedring blev normen for kommercielt producerede køretøjer. Nu er alt fra motorcykler og terrængående køretøjer til specialbyggede og højtydende biler udstyret med luftaffjedring.
I denne artikel gennemgår Autodata-teamet de grundlæggende elementer i luftaffjedring og ser nærmere på, hvordan de enkelte dele har udviklet sig med tiden.
Disse systemer erstatter traditionelle støddæmpere og luftfjedre. Grundlæggende er luftfjedre bare hærdede gummi- og plastikbælge, der pustes op og efterligner en traditionel fjeder. Men når de kombineres med en indbygget kompressor, sensorer og elektronik, kan de lynhurtigt justeres i forhold til ændringer i belastning og retning på en måde, som traditionelle mekaniske systemer ikke kan.
Teknologien har gjort massive kvantespring i de senere år, og luftaffjedringssystemer er ikke længere klodsede, langsomme og upræcise.
Med overgangen fra eksklusiv anvendelse i lastbiler til mere almindelig anvendelse i personbiler har disse systemer udviklet sig til en hurtig og præcis teknologi med avanceret elektronik.
Hvilke typer fjerbælge anvendes i luftaffjedringssystemer, og hvad er deres funktioner?
Idéen bag luftaffjedringssystemer er ret simpel – fjerbælge under tryk erstatter de mekaniske fjedrer i et traditionelt affjedringssystem.
En kompressor fylder fjerbælgene via en ventil på fjerbælgen til den korrekte højde og det korrekte tryk. Traditionelt var denne kompressor placeret eksternt, men i moderne køretøjer foretrækker producenterne en intern enhed.
I de senere år er der sket store forbedringer i den elektronik, der anvendes til dette system, og der kan nu foretages meget præcise justeringer i tryk og højde på fjerbælgene. Disse er fremstillet af et kompositmateriale bestående af gummi og polyuretan; et materiale, der er modstandsdygtigt mod slid fra grus, sand og efterladenskaber på vejene og har en uovertruffen strukturel integritet og en lufttæt konstruktion.
I alle autotekniske kursusprogrammer lærer du også om detaljerne i de tre hovedtyper af fjerbælge til luftaffjedring, der anvendes i dag. De omfatter:
• Den dobbelte fjerbælg, der, som navnet antyder, er formet som et timeglas. Dette design gør, at fjerbælgen har større lateral fleksibilitet.
• Det koniske bælgdesign passer ind i på mindre plads og giver bedre muligheder for justering, hvad angår kørehøjden.
• Det rørformede bælgdesign har meget specifikke anvendelser. Den eneste forskel mellem dette design og den koniske model ligger i kørehøjden og fjederkontrollen. Hvilken af de to, der er det bedste valg, afhænger dog helt af de specifikke krav, det enkelte køretøj stiller.
Hvilke komponenter består resten af disse systemer af?
Ud over fjerbælgene er et luftaffjedringssystem også udstyret med en række andre nøglekomponenter, som alle beskrives indgående som en del af den autotekniske undervisning.
Solenoider styrer åbningen og lukningen af ventilationshullet og styrer effektivt mængden af luft i hver bælg. Solenoider findes dog kun i moderne luftaffjedringssystemer med elektronisk styring.
Ventiler danner passage inden i luftaffjedringssystemet. De isolerer og dirigerer flowet af komprimeret luft.
Slangerne er som regel konstrueret af det samme kompositmateriale af gummi og polyuretan som fjerbælgene og kanaliserer komprimeret luft til fjerbælgene. De kan også fremstilles med specialtilpassede stålslanger.
Moderne luftaffjedringssystemer er også udstyret med en indbygget kompressor, som er en elektrisk pumpe, der føder komprimeret luft ind i fjerbælgene. Den er som regel monteret enten på køretøjets chassisramme eller i bagagerummet.
Dens funktion er at trække luft ind udefra, komprimere den og lede den ind i fjerbælgene.
I denne proces kan fugtig luft i et lukket system forårsage visse problemer, så et kompressorsystem vil også omfatte en tørrer, der absorberer så meget som muligt af fugten fra luften, inden den bliver pumpet ind i fjerbælgene.
Med den stadig stigende kompleksitet i autotekniske systemer er det afgørende for værkstederne at have adgang til omfattende tekniske data. Autodatas værkstedsapplikation inkluderer teknisk information vedrørende 34.000 modeller fra 142 producenter, herunder serviceskemaer, el-diagrammer, indretningen af motorrummet mv. Hvis du har brug for flere oplysninger, eller vil prøve Autodata allerede i dag, så besøg os på www.autodata-group.com.
