Når det handler om rutinemæssig vedligeholdelse, er dæk den del af køretøjet, som forbrugerne føler sig bedst i stand til at håndtere selv. Men dækkets tilstand er også en vigtig og ofte nuanceret del af enhver service.
Evnen til at spotte tegn på aldring eller skader på dækkene kan være en værdifuld gevinst for både kunden og værkstedet. I denne artikel gennemgår Autodata teamet de faktorer, der medfører skader og slid på dækkene, samt hvornår du bør anbefale en udskiftning.
Revner
Mange ting kan få dæk til at revne. Ultraviolet (UV)-lys eller ekstrem varme får polymererne i gummiet til at udvide sig. Når polymererne afkøles, trækker de sig sammen, hvilket gør dem svagere med tiden. I koldere klimaer kan korte kuldeperioder have samme effekt.
Våde forhold kan også skade bilens dæk: Vand, der eventuelt trænger ind i dækket, forårsager slid på gummiet indefra. Resultatet er en dårligere pasform og en større risiko for friktionsskader, der skaber små revner.
For lidt luft i dækkene resulterer i mere kontakt med vejbanen og dermed mere slid, mens for meget luft i dækkene belaster gummiet mere indefra – hvilket betyder, at der er større risiko for, at huller i vejen og ujævne overflader forårsager revner.
Som regel vil mindre revner i slidbanen ikke være et problem ved et periodisk syn, men dybere revner kan forårsage løsrivning af slidbanen og dermed være skyld i ulykker. Revner på siden af dækket kan være et tegn på aldring: Gummiet bliver mere stift og dermed dårligere til at modstå stødpåvirkninger. Det kan medføre punktering.
Flade områder
Manglende brug kan skade dækkene. Hvis bilen står stille længe, uden at dækkene roteres, kan det konstante tryk på ét område gøre dækket fladt der, hvor det er i kontakt med underlaget.
Midlertidigt flade områder udligner sig normalt efter 10 til 15 minutters kørsel; men hvis bilen har stået stille længe, kan dækkene få mere eller mindre permanente flade områder – især hvis bilen står stille i en måned eller mere.
Flade områder kan forårsage vibration, uregelmæssig håndtering og endda punktering.
Løftepunkter
De fleste køretøjer har fire løftepunkter. De er placeret på forstærkede metalribber langs med begge sider af bilen, og nogle af dem har flere riller eller spor. Ikke alle spor egner sig til alle typer af donkrafte, og forkert løft af et køretøj kan forårsage skade.
For eksempel bør lifte enten anvende punkterne på chassiset, eller fødderne bør simpelthen placeres på chassisets rammer. Autodatas dækmodul inkluderer et diagram over løftepunkter og forklarer, hvilke donkrafte der anbefales til hvilke punkter.
For Jaguar F-Type Coupe model 2014 vises både punkter for lille donkraft, gulv-/garagedonkraft og lift.
Producentens datokode
Nogle gange ligger dæk ubrugte hen i lang tid, inden de bliver solgt. Pga. nedbrydning af gummiet anbefaler brancheorganisationer for dækproducenter udskiftning efter 7-10 år – selv under forhold, hvor der er meget lidt slid på dækkene.
For trailere og campingvogne er anbefalingen helt nede på seks år. Reservedæk og ekstradæk kan endnu hurtigere blive forældet, da de olier, der er tilsat for at gøre gummiet fleksibelt, kun frigives ved brug.
Det gør producentens datokode, som du finder på siden af dækket, særligt vigtig. Dæk, der er produceret efter 2000, har fire cifre i koden UUÅÅ (uge-år).
For eksempel indikerer 0412, at dækket er fremstillet i uge 4 i 2012 (januar), og dermed er det forældet.
Tilspændingsmoment
Overspænding af hjulboltene kan være lige så farligt som underspænding. For stort tilspændingsmoment kan ødelægge gevindet eller endda få selve bolten til at revne. Overspænding kan også medføre bremsevibrationer og endda få bremserne til at slå sig – hvilket igen belaster dækkene yderligere.
Et fireårigt studie gennemført af the Tire Dealer Association of Canada viste, at 85 % af alle tilfælde af løse hjul skyldtes af tilspændingsfejl. Det vil sige, at hjulboltene sandsynligvis har løsnet sig pga. underspænding.
Underspænding kan skyldes brugen af en trykluftnøgle til spænding af boltene. Derfor anbefaler brancheorganisationer brugen af en kalibreret momentnøgle til at spænde hjulboltene.
Autodatas dækmodul inkluderer tilspændingsmomenter for både hjulbolte og bolten til overvågningssystemet for dæktryk, hvor dette er relevant.
Overvågningssystem for dæktryk
Overvågningssystemer for dæktryk blev obligatoriske for nye køretøjer i EU i 2014 og findes nu på langt de fleste køretøjer, der kommer ind på værkstederne. I Storbritannien har et defekt overvågningssystem for dæktryk været automatisk dumpegrund ved periodiske bilsyn siden 1. januar, 2012.
Værkstederne ser typisk to typer af overvågningssystemer for dæktryk:
Reservedæk er også i stigende grad udstyret med en sensor til aktivering af overvågningssystemet for dæktryk. Når du diagnosticerer en konstant lysende advarselslampe for overvågningssystemet for dæktryk, skal du sikre, at reservehjulet i eller under bagagerummet også er korrekt pumpet.
Et hul i vejen, et fartbump eller andre former for fartsænkende tiltag kan også aktivere sensorerne for overvågningssystemet for dæktryk: Den pludselige ændring i tryk, når hjulet kører over forhindringen, kan narre sensoren til at sende et signal om punktering.
Autodata inkluderer køretøjsspecifikke instruktioner inklusive diagrammer for funktioner og nulstilling af overvågningssystemer for dæktryk samt fjernelse og isættelse af ventiler ved dækskift.
Sommer-/vinterdæk
Sommer- og vinterdæk er fremstillet med forskellige komponenter og har meget forskellige slidbaner. Sommerdæk har færre riller, er bredere, er fremstillet af hårdere gummi og er profileret til bedre at modstå aquaplaning.
Vinterdæk har flere riller, er vinklet til bedre vejgreb på sne og is, og gummiet er fremstillet på en måde, der sikrer, at dækkene forbliver fleksible ved lave temperaturer.
Helårsdæk er et kompromis imellem de to med en slidbane, der giver lavere rullemodstand og bedre energieffektivitet end vinterdæk, men med større effektivitet under våde forhold og i snevejr end en sommerslidbane.
Vinterdæk er påbudt i vintermånederne i lande som Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande. Tysk lovgivning kræver brug af ‘dæk med vinteregenskaber’ under vinterforhold såsom sne, eller når vejbanen er fedtet eller isglat. Der er påbud om snekæder i bilen i Norge, Østrig, Serbien og andre lande.
Autodata oplever mest interesse for dækmodulet sidst på efteråret og om vinteren. Foråret er den tid, hvor der er næstmest interesse. Det indikerer, at efterspørgslen efter dækdata fortsat er drevet af disse sæsonmæssige krav.
I oktober 2020 var der mere end 25.000 opslag vedrørende dækdata om ugen i Autodatas værkstedsapplikation. Autodata anbefaler også en nulstilling af overvågningssystemet for dæktryk, når der skiftes fra sommer- til vinterdæk og omvendt.
Jamie Willis, Technical Support Supervisor hos Autodata, udtaler: “Med diverse nedlukninger og reduceret brug af køretøjer er kunderne muligvis ikke opmærksomme på, at deres dæk trænger til udskiftning, fordi de ser fine ud. Teknikere kan anbefale et skift for at være på forkant med de problemer, der kan opstå som følge af gamle eller nedbrudte dæk.”
Autodata inkluderer omfattende dækdata inklusive tryk, løftepunkter, tilspændingsmomenter og vejledning vedrørende overvågningssystemer for dæktryk. Willis tilføjer. “I løbet af de seneste 12 måneder har vi tilføjet 2.480 dækdataenheder i tilgift til regelmæssigt opdaterede moduler vedrørende serviceintervaller, hjulindstilling, bremser, motorstyring, kendte fejl og løsninger mm.”
Autodata er en teknisk onlineløsning til værksteder, der dækker 34.000 modeller fra 142 producenter. Hvis du ønsker flere oplysninger, eller vil prøve Autodata, så besøg www.autodata-group.com.
