Skip to main content
February 8, 2021

Er du klar til foråret?

Nu hvor foråret nærmer sig, forudsiger vi den perfekte storm af faktorer, der, hvis de allesammen falder i hak, kan medføre en potentiel stigning af antallet af køretøjer på værkstederne.

Forårsmånederne 2021 har mere end nogensinde potentiale til at blive en travl tid for værkstederne med en lang række faktorer, der trækker i samme retning og skaber en travl tid på året for mekanikere over hele verden.

Data fra EU og EFTA viser, at antallet af nyregistreringer generelt har været på sit højeste i marts, april og maj måned i de seneste fem år, hvilket vil sige, at den årlige service og det årlige eftersyn samt synstjek efter al sandsynlighed vil falde på årsdagen for købet af køretøjet.

Disse data underbygger Autodatas rapport ‘Mest servicerede køretøj’, der viser, at marts var den mest populære måned for service og reparation af køretøjer i 2018 og 2019, hvor vi kan se, at mekanikere benytter de relevante specifikationer og instruktioner til at teste og reparere et køretøj med henblik på at få det tilbage på vejene.

I 2021 er vi også nødt til at forholde os til, at de unikke aspekter af COVID-19 sandsynligvis vil påvirke bookningerne. Pandemien har tvunget adskillige regeringer til at tillade udskydelser af lovbefalede tjek ud over den oprindelige deadline, og disse forsinkede tjek og servicebesøg vil efter al sandsynlighed begynde at kunne mærkes på værkstederne i de kommende måneder.

Med hidtil usete vaccinationsprogrammer på vej over hele verden er regeringerne ivrige efter at løsne op for strenge lockdown-tiltag, booste økonomien og få virksomhedernes medarbejdere tilbage på kontorerne. Eftersom medarbejderne stadig vægrer sig mod brugen af offentlig transport, er incitamentet til at køre selv så meget desto større i øjeblikket. Men for mange, der i øjeblikket arbejder hjemme, er der stor sandsynlighed for, at der opstår problemer med køretøjer, der har stået ubrugte hen eller har været brugt meget lidt i længere perioder, især hen over vintermånederne. Og her bliver der brug for grundige sikkerhedstjek på værkstederne.

Antallet af hjemmeleveringer er steget signifikant som følge af pandemien. Autodata har registreret en stigning på 19 % i forespørgsler på data vedrørende lette erhvervskøretøjer mellem første og tredje kvartal 2020, efterhånden som leveringsservices er blevet mere og mere udbredte, og også her nærmer vi os årsdagen og dermed tiden for endnu et værkstedsbesøg.

Så som en hjælp til forberedelse har vi opstillet en liste over de vigtigste opgaver, vores data fortæller os, at du kan regne med at støde på, hvis alting falder i hak, og vi får en travl forårsperiode.

Vigtige serviceopgaver i foråret

Aircondition
Biler, der har stået stille i længere perioder, tiltrækker fugt, hvilket kan korrodere ventilerne i airconditionanlægget. Gummiforseglinger nedbrydes også med tiden, hvis køretøjet ikke anvendes regelmæssigt. Autodatas airconditionmodul indeholder systeminformation samt layout- og el-diagrammer, der kan hjælpe teknikerne med service og reparationer.

Batteri
Under normale forhold bør biler køres mindst engang om ugen for at forebygge forringelse af batteriet. Koldt vejr kan yderligere forringe batterieydelsen, og generiske jumpstartere kan påvirke batteriets levetid negativt. Overvej at tilbyde kunden et tidligt batteriskift, især hvis køretøjet har stået ubrugt hen vinteren igennem. Autodatas batterimodul inkluderer information om afbrydelse og gentilslutning af batteri – hvilket er stadig vigtigere med flere og flere tilsluttede køretøjer.

Vinduesviskere
Ud over rifter opstået som følge af brug i vintermånederne på frosne ruder er det almindeligt, at vinduesviskere revner og nedbrydes i kulden. Viskerblade bør udskiftes mindst engang om året, eller når de ikke længere har kontakt med rudens overflade.

Hjul og dæk
Da mange dækpumper til hjemmebrug tilsluttes bilens 12-voltsudtag, er der stor sandsynlighed for, at køretøjsejere, der arbejder hjemmefra, forsømmer vedligeholdelsen af dæktryk af frygt for at dræne batteriet, hvilket kan medføre øget slid på dækket og endda skader på dækkets indre struktur. Dette kan også udløse alarmer fra dæktryksovervågningssystemer, som så skal nulstilles ved hjælp af diagnosticeringsværktøjer. Selvom lokale myndigheder i nogle tilfælde har udnyttet lockdown-perioden til at reparere vejene, kan huller opstået i løbet af vinteren også skade dækkene og forårsage skævheder i hulophængene. Tjek, at din kundes dæk er sikre, og sørg for, at hjulene er justeret korrekt. Autodatas dedikerede modul Hjulindstilling inkluderer en omfattende guide til emner såsom camber-vinkel, kørehøjde og justeringsprocedurer, mens dæk- og dæktryksovervågningssystemmodulerne viser det korrekte dæktryk for hver hjulstørrelse samt særlige procedurer vedrørende nulstilling af overvågningssystemer for dæktryk.

Ophæng
Huller i vejen opstår, når vand trænger ned i revner i vejbelægningen og udvider sig, når det fryser. Køretøjer, der kører hen over revnerne, er med til at gøre dem dybere, og dette kan samtidig forårsage skader på dæk, legeringer, fjedre og ophængskomponenter og forskyde hjulindstillinger, hvilket gør det ekstra vigtigt at være opmærksom på disse områder, når køretøjerne kommer ind på værkstedet til forårsservice. I køretøjer, der er blevet brugt meget begrænset i lockdown-perioden, kan der også opstå fejl på ophængene som følge af revner og korrosion – Green Flag fortæller, at dette er særligt farligt i områder nær saltvand, som kan svække en fjeder alvorligt, hvis der opstår revner i plastikcoatingen.

Autodata leverer de tekniske data, værkstederne har brug for til at servicere, vedligeholde og reparere 99 % af alle køretøjer på vejene. Hvis du ikke har Autodata installeret, kan du få den første måned til nedsat pris. Find mere information på autodatagr4stg.wpenginepowered.com.

Share this article: