Vores klima ændrer sig, og ændringerne påvirker allerede alle dele af vores liv, fra det vi spiser, hvor vi holder ferie, til hvad vi kører i, og hvordan vi kører. Som følge af Paris-aftalen om klimaforandringer har vi forpligtet os til at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader Celsius og til at opnå energineutralitet inden 2050, hvilket betyder, at der også vil ske ændringer for os.
Globalt set tegner transport sig for ca. 25 % af de samlede CO2-udledninger, så overgangen til dekarboniserede transportløsninger er presserende, hvis vi skal leve op til vores klimaforpligtelser. For mange er skiftet til elektrisk transport vejen frem. Skiftet er uundgåeligt og er allerede godt i gang. I dag er vi godt på vej mod et kritisk punkt: Elektriske køretøjer sælger bedre end diesel-biler og når en ny rekord i 2022, hvor de udgør ca. 13 % af alle solgte køretøjer på verdensplan. Det estimeres, at der inden 2030 vil være mellem 8 og 11 millioner elektriske køretøjer på vejene i Storbritannien, svarende til 1 ud af 4 biler, og op til 230 millioner på verdensplan, og den udvikling vil tage fart i de kommende år. Lovgivningen på verdensplan skubber på ændringen: Fx har mange lande forbudt salget af biler med forbrændingsmotor efter 2030, og kun hybridbiler, der opfylder strenge krav til udledning, vil være tilgængelige indtil 2035. Så om bare 13 år vil alle nye biler være drevet af alternative brændstoffer.
Flere elektriske modeller end nogensinde før
Alle køretøjsproducenter udvikler deres udvalg af elektriske køretøjer – og det går stærkt: Der er fem gange så mange elektriske modeller på markedet i 2022, som der var i 2015. Og det gælder ikke kun personbiler: Det gælder alle køretøjer fra 2-tonskassevogne til 44-tonsdumpere. Det, der er vigtigt at forstå, er, at elektriske køretøjer ikke er ens: Der findes ingen universalløsning. Nogle udvikler drivlinjer indbygget i hjulene, hvor en elektrisk motor monteres på hver hjulposition, andre går mere konventionelt til værks med en enkelt motor, der får kraft fra traktionsbatteriet. De batterier, der anvendes i dag, udvikler sig også hurtigt, drevet af fremskridt inden for batteriteknologi, efterhånden som producenterne stiller større og større krav til reduktion af ladetiden. Ladeinfrastrukturen påvirker i høj grad også denne udvikling. I denne sammenhæng er konstanten forandring, så det er afgørende, at alle, der arbejder med reparation eller vedligeholdelse af køretøjer, er klar.
Trusler og muligheder for reparationsværksteder
Hvad enten du står over for en reparation eller et servicebesøg, er det nødvendigt at ændre din tilgang. Elektriske køretøjer har ikke brug for olieskift, de har ingen tændrør, brændstoffiltre, koblinger eller udstødninger – vedligeholdelsen har fokus på luftfiltre, aircondition, bremsevæske og bremseklodser. Og sidstnævnte kan endda holde dobbelt så længe på et elektrisk køretøj som på et konventionelt køretøj med forbrændingsmotor. Det bliver en udfordring at forstå elektriske køretøjer og gøre dem til en rentabel mulighed på eftermarkedet. Reparationsværksteder og teknikere, der tager udfordringen op, vil få succes, andre står over for en stadigt mindre vognpark og dermed færre muligheder for at tjene penge.
Voldsom mangel på kvalificeret arbejdskraft
Faktum er, at langt størstedelen af de teknikere, der arbejder i branchen i dag, ikke er kvalificerede til at arbejde på elektriske køretøjer. Storbritanniens IMI (Institute of the Motor Industry) anslår, at kun 3 % af alle teknikere er fuldt kvalificerede til at vedligeholde og reparere elektriske køretøjer, hvilket skaber en kolossal kvalifikationskløft. Køretøjsproducenter skubber kraftigt på for at få uddannet deres teknikere, men på eftermarkedet er adgangen til oplysninger af høj kvalitet inden for diagnosticering og uddannelse meget begrænset.
Autodatas banebrydende løsning
For at støtte sine kunder gennem komplekse forandringer og med afsæt i mere end 50 års erfaring har Autodata introduceret ubegrænset adgang til kurser og diagnosticeringsvideoer på platformen som standard. Med mere end 60 timer og 350 videoer med skræddersyet indhold, der dækker forståelse, diagnosticering og reparation af nye køretøjsteknologier fra ADAS til hybridkøretøjer, 100 % elektriske og forbundne køretøjer. Dette videoindhold med diagnosticering on demand er et kraftfuldt referenceværktøj for teknikere, så de kan udføre stikprøvekontroller af deres reparationer i realtid, solidt understøttet af et omfattende bibliotek af køretøjsoplysninger fra producenterne. Brugerne anvender den konstant voksende samling af videoer, designet af eksperter til eksperter, som en specifik hjælp til at minimere afbrydelser og forsinkelser samtidig med, at produktiviteten og de tekniske fremskridt maksimeres.
Indholdet er allerede tilgængeligt på engelsk, fransk og spansk, og flere sprog er på vej. Den ønskede video til det ønskede køretøj er aldrig længere væk end et enkelt klik. Gør Autodata til værkstedets betroede partner, og udvikl virksomheden, så den er klar til fremtidens udfordringer med elektriske køretøjer.